Presets er færdige justeringer, som du kan bruge igen og igen på dine fotos ved hjælp af ét klik. Vores eksperter har udviklet en pakke med avancerede presets til Lightroom Classic, som du kan hente her.

Med vores presets kan du hurtig få nyt liv i øjne og hår på portrætter, få detaljer frem i himlen og meget andet. Flere af de nye presets gør brug af kunstig intelligens, så justeringerne udelukkende påvirker fx himlen i dine billeder.

Du kan justere, hvor kraftigt mange af de nye presets tager fat. Med skydeknappen Amount kan du nemlig dæmpe eller forstærke effekten. Du kan desuden bruge flere af vores presets på samme billede. På den måde kan du gøre en person lysere og baggrunden mørkere med bare to klik.

Herunder kan du se, hvilke justeringer de ti presets laver, og så kan du se, hvordan du nemt installerer vores presets i din Lightroom Classic.

Træk i stregen i billedet herunder for at se originalen og vores justerede version, hvor vi med presettet Darker background har gjort baggrunden mørkere, så personen træder frem.

Disse 10 presets får du i pakken

Cooler Sky Gør himlen mere blå og øger kontrasten i himlen uden at påvirke resten af billedet.

Darker background Dæmper baggrunden i fx et portræt, så personen træder tydeligere frem.

Dramatic Sky Gør himlen mørkere og mere kontrastfyldt uden at påvirke resten af billedet.

Enhanced detail Lysner skygger og dæmper højlys for flere detaljer. Øger også strukturer og skarphed.

Landscape pop Gør grønne og blå farver kraftigere og lidt køligere og øger kontrasten. Velegnet til landskabsbilleder.

Lighter foreground Lysner alt andet end himlen, så forgrunden bliver mere tydelig.

Lighter subject Lysner hovedmotivet – fx en person – i et billede.

Portrait pop Gør håret, læber og øjne mere iøjnefaldende og udglatter huden en smule.

Smooth skin Dæmper kontrast og struktur i områder med hud, så huden bliver udglattet. Brug evt. skydeknappen Amount til at dæmpe eller øge effekten med.

Warmer sky Gør himlen varmere i tonerne, hvilket fx kan bruges til fotos i solnedgangen.

I højre del af billedet her har vi brugt flere af vores presets til at gøre himlen mere dramatisk, farverne flottere og forgrunden lysere.

Sådan installerer du presets i Lightroom

Når du har hentet zip-filen med presets og gemt den på fx dit skrivebord, så installerer du den i Lightroom ved at vælge File og Import Develop Profiles and Presets….

Efterfølgende finder du dine nye presets i modulet Develop, hvor de ligger under Diginordic 2024 i panelet Presets i venstre side. Nu kan du blot klikke på et preset for at bruge justeringerne på det valgte billede.

Dette indhold er kun for abonnenter

Log ind i Fordelszonen for at få adgang.
Er du ikke abonnent? Få fuld adgang for kun 29 kr.
  • Hent gratis e-bøger, der gør dig til en bedre fotograf.
  • Få fri adgang til alle videokurser i Lightroom, Photoshop og Elements.
  • Se lærerige videoer om kameraindstillinger og fototeknik.
  • Download gratis programmer og justeringer til billedbehandling.
  • Få bladet leveret til døren