Efterhånden som du bruger computeren, kan den blive mere sløv, end den var til at starte med. Programmer, du ikke længere bruger, eller som har sneget sig ind på computeren, gamle poster i styresystemet med mere kan være med til at sløve computeren. Derfor har vi her samlet en pakke med software, der kan rydde op på computeren og beskytte mod virus.

Herunder finder du programmet Ashampoo Registry Cleaner 2, der kan hjælpe med at rense ud i Windows’ registreringsdatabase samt Ashampoo UnInstaller 11, der hjælper med at fjerne ubrugte programmer på en Windows-computer. Der er også gratisprogrammet Avira Free Security til både Windows og Mac, der bl.a. har antivirus,, og så kan du hente gratisprogrammet Malwarebytes AdwCleaner, der kan fjerne uønsket reklamesoftware på Windows-computere.

Ashampoo Registry Cleaner 2

Programmet her skanner den såkaldte registreringsdatabase i Windows for beskadigede og overflødige poster og kan slette og reparere den for at forhindre problemer. Det gør din computer hurtigere og mere stabil.

Ashampoo Registry Cleaner 2

Styresystem: Windows

Fuld version uden udløb

Med Ashampoo Registry Cleaner 2, som du her får i en fuld version, kan du rydde op i Windows’ registreringsdatabase. Det kan gøre computeren hurtigere og mere stabil. Programmet, der oprindeligt kostede 109 kroner, kan udelukkende bruges på Windows-computere.

Ashampoo UnInstaller 11

Med dette program bliver det nemt at rydde op på computeren og slette programmer, du ikke bruger.

Ashampoo UnInstaller 11

Styresystem: Windows

Fuld version uden udløb

Du kan nemt slette programmer, du ikke længere har brug for, med Ashampoo UnInstaller 11 til Windows-computere. Du kan slette flere programmer ad gangen, og Ashampoo UnInstaller 11 kan holde øje med ny software, du installerer og registrerer, så det senere kan lave en nøjagtig sletning. Programmet, der oprindeligt kostede 299 kroner, kan lave en dyb sletning for at sikre, at så meget som muligt bliver fjernet, når du afinstallerer.

Avira Free Security

Dette program fra tyske Avira hører til blandt de mest anerkendte gratis sikkerhedsprogrammer. Her får du antivirus, så du fx kan skanne din computer for trusler. Programmet kan også skanne for andre problemer.

Avira Free Security

Styresystem: Windows & macOS

Gratisprogram

Programmet findes i versioner til både Windows- og Mac-computere.

Malwarebytes AdwCleaner

Dette lille program til Windows-computere finder og kan fjerne reklamesoftware, så du slipper for forstyrrelser.

Malwarebytes AdwCleaner

Styresystem: Windows

Gratisprogram

Med AdwCleaner bliver din Windows-pc beskyttet mod irriterende reklameprogrammer, der kan snige sig ind på computeren. Det er ikke bare irriterende, men kan også gøre computeren langsommere.

Programmet skal ikke installeres. Du dobbeltklikker bare på den hentede fil, og så kan du sætte en skanning i gang ved at klikke på Scan nu. Derefter kan du se en liste med de filer, programmet har fundet. Her kan du vælge, hvilke der skal i såkaldt karantæne. Efterfølgende kan du slette dem.

Dette indhold er kun for abonnenter

Log ind i Fordelszonen for at få adgang.
Er du ikke abonnent? Få fuld adgang for kun 29 kr.
  • Hent gratis e-bøger, der gør dig til en bedre fotograf.
  • Få fri adgang til alle videokurser i Lightroom, Photoshop og Elements.
  • Se lærerige videoer om kameraindstillinger og fototeknik.
  • Download gratis programmer og justeringer til billedbehandling.
  • Få bladet leveret til døren