Knappen til eksponeringskompensationen kan nu programmeres til andre funktioner.

3 hurtige om Sony A7R V

Det er muligt at tage billeder af bestemte personer og fortælle kameraet, at det fremover skal prioritere netop de ansigter i gruppebilleder.

Lukkeren kan aktiveres, så der ikke kommer støv ind ved objektivskift.

8K-video, nyt menusystem og focus bracketing til fx makrofotografen er blandt de mange nyheder.

R-serien fra Sony er den med højeste opløsning, og her i femte generation er der 60,2 mio. pixels at gøre godt med. Det var der også i A7R IV, men stort set alt andet er forbedret. I samarbejde med en ny og kraftigere processor er fokussystemet den vigtigste forbedring af mange. Det nye kamera kan genkende og selv fokusere på mennesker, dyr, fugle, insekter, biler, fly og tog. På dyr og fugle kan man vælge en kombination af øjne, hoved og hals. Vi prøvede alle motiverne og var meget imponerede over resultaterne. Ikke mindst registreringen af små insekter er en stor hjælp. På afstand valgte A7R V hele insektet, og når vi gik tættere på, blev hovedet valgt.

Billedkvaliteten er noget af det bedste, vi har set fra et full-frame-kamera. Selv om opløsningen er uændret, er detaljerne nu endnu bedre, og billederne er imponerende skarpe. Vi tog 220 portrætter af et legende barn. Næsten alle sad lige i skabet med perfekt fokus på øjnene. Eksponering, hudtoner og farver var til seks stjerner. I zoologisk have tog vi 320 billeder over flere timer. Det kostede os 31 procent af batteriet. Selv dyreøjne bag tremmer blev uden problemer identificeret. Fordi kameraet benytter kunstig intelligens, kan det genkende bevægelsesmønstre, og det sikrer, at øjne bliver fastholdt på imponerende vis i skæve vinkler, og når motiverne vender siden til.

Opløsningen er næsten fordoblet i søgeren, så den nu er oppe på 9,44 mio. punkter som i det langt dyrere Sony A1. Skærmen bagpå er forbedret til 2,1 mio. punkter. Begge dele gør en forskel, men er ikke revolutionerende. Det er en fornøjelse, at skærmen nu kan vippes ud til siden.

A7R V kan tage billeder i tabsfri komprimeret raw, og man kan ifølge Sony tage op til 583 komprimerede raw i træk, hvis man bruger kort af typen CFexpress type A. Med de langsommere SD-kort, må man nøjes med en serie på 56.

PRIS

35.000 kr.

Det syntes vi efter …

1 time: Det nye fokussystem slår benene væk under os.

3 dage: Stabiliseringen på otte trin sikrer flotte skarpe billeder.

10 dage: A7R V er vores nye førstevalg til makro, landskaber og portrætter.

Dommen

+

Femte generation er en massiv opgradering.

Overgår det meget dyrere Sony A1 på mange punkter.

Endnu bedre billeder end A7R IV. Især på høj ISO.

-

Hastigheden på ti billeder per sekund er uændret.

Vi havde håbet på lidt flere nyskabelser på ydersiden.

KARAKTER

9,5

Specifikationer

60,2 mio. pixels

10,0 billeder/sekund

9,44 mio. punkter i søger

693 fokuspunkter

Nærmeste konkurrent

Canon EOS R5

Testbilleder