OM SYSTEM Olympus OM-1
Systemkamera
Udgivet 21. marts 2022
Sidste Olympus-kamera imponerer.
Skærmen er fuldt fleksibel og berøringsfølsom – dog ikke i menuen.
3 hurtige om OM SYSTEM Olympus OM-1
Søgeren har en opløsning på hele 5.760.000 punkter og en opdateringsfrekvens på 120 billeder i sekundet. Der er tale om et synligt kvantespring i forhold til OM-D E-M1 III.
Kameraproducenter angiver sjældent præcis forseglingsgrad, men OM-1 har kategorien IP53. Det angiver, at kameraet er støv- og regntæt, men ikke decideret vandtæt.
Med funktionen High Resolution kan man håndholdt skyde sammensatte fotos på 49,9 mio. pixels. Resultatet er fint, men ikke på niveau med et full-frame-kamera på 50,0 mio. pixels.
Da OM Digital Solutions sidste år overtog kameraproduktionen fra Olympus, var meldingen, at det ville være slut med det hæderkronede Olympus-navn. Det undrede os derfor, at der på det første OM SYSTEM-kamera stadig står Olympus. Det skyldes dog, at 2022 er 50-året for det originale Olympus OM-1, og logoet på det nye flagskib er en sidste markering.
OM-1 ligner forgængeren OM-D E-M1 Mark III, men rummer mange stærke tiltag. Det gælder fx en mere brugervenlig menu, der minder om Canons. Desværre er den ikke på dansk.
Four Thirds-sensoren er ny, selv om opløsningen stadig er på 20,2 mio. pixels. Og den nye sensor har givet pote med en finere detaljegengivelse på høj ISO, hvor selv raw-billeder på ISO 25.600 er brugbare. På jpeg-billeder tager støjreduktionen meget kraftigt fat, og detaljegengivelsen når generelt ikke helt APS-C-kameraer som Fujifilm X-T4. Eksponeringen er sikker og farverne er pæne.
Den nye hybridfokus er gået fra 121 fokuspunkter til 1053 fokuspunkter af den præcise krydstype. Ligesom Nikon Z 9 har OM-1 intelligent autofokus, som automatisk kan registrere bestemte motiver. Man behøver altså ikke vælge motivtype og kan koncentrere sig om at skyde løs. Her oplevede vi fx stor sikkerhed, da vi skød fugle, ligesom øjegenkendelsen var meget sikker. Tracking-funktionen er også mere stabil – især ved klart afgrænsede motiver. Da vi skød fodbold, hvor spillerne løb ind foran hinanden, havde den svært ved at holde fast.
Dette indhold er kun for abonnenter
Log ind i Fordelszonen for at få adgang.
Log ind
Er du ikke abonnent?
Få fuld adgang for kun 29 kr.
- Hent gratis e-bøger, der gør dig til en bedre fotograf.
- Få fri adgang til alle videokurser i Lightroom, Photoshop og Elements.
- Se lærerige videoer om kameraindstillinger og fototeknik.
- Download gratis programmer og justeringer til billedbehandling.
- Få bladet leveret til døren