Man kan sætte to SD-hukommelseskort af den hurtige UHS-II-type i kameraet.

3 hurtige om Nikon Z 5

To programmérbare funktionsknapper er placeret på fronten. I alt kan ni knapper programmeres.

Skærmen har 1,04 mio. punkter, hvilket er omkring det halve af storebrødrene, men den er stadig detaljeret.

Kitobjektivet foldes sammen ved, at man drejer zoomen forbi vidvinkelindstillingen. Så fylder det mindre, men kan ikke tage fotos.

Det første, der slog os ved Nikons nye spejlløse full-frame-kamera, var, hvor godt det ligger i hænderne. Balance og placering af knapper og hjul er virkelig vellykket. Kameraet er intuitivt at bruge, og både søger og skærm er tydelige og gode og informerer godt, så selv en begynder ikke kan undgå at komme hjem med gode billeder. Alligevel er kameraet avanceret nok til, at selv en hardcore entusiast eller professionel vil kunne få de optagelser med hjem, han eller hun havde planlagt. Kameraet kan fx indstilles til at være lydløst, det kan levere lukkertider ned til 1/8000 sekund, lave timelapse-video og meget, meget mere.

Z 5 laver jpeg-fotos med flotte farver og høj skarphed. De er gode op til ISO 25.600. I forhold til storebrødrene Z 6 og Z 7 er der blandt andet brugt mere plastic i konstruktionen, og så er Z 5 ikke helt så avanceret, når det gælder video. Fx bliver 4K-optagelserne kraftigt beskåret, så man ikke får så meget vidvinkel. Tophastigheden hos Z 5 er bare 4,5 billeder i sekundet, hvilket er sjældent langsomt i dag. Autofokus er hurtig og præcis. Øjefokussen er ikke helt så hurtig til at fange motivet som fx Sonys, men den er nemmere at indstille.

Dette indhold er kun for abonnenter

Log ind i Fordelszonen for at få adgang.
Er du ikke abonnent? Få fuld adgang for kun 29 kr.
  • Hent gratis e-bøger, der gør dig til en bedre fotograf.
  • Få fri adgang til alle videokurser i Lightroom, Photoshop og Elements.
  • Se lærerige videoer om kameraindstillinger og fototeknik.
  • Download gratis programmer og justeringer til billedbehandling.
  • Få bladet leveret til døren