Kameraet er forseglet og har plads til to SD-kort af UHS-II typen.

3 hurtige om Canon EOS R7

En søgeropløsning på 2,36 mio. punkter er ikke imponerende i denne klasse, men den hurtige opdateringshastighed på 120 billeder i sekundet sikrer et klart og detaljeret søgerbillede.

Den berøringsfølsomme skærm måler 3,0 tommer og har en opløsning på 1,62 mio. punkter. Skærmen er fuldt fleksibel.

Indtil videre findes der to dedikerede RF-S objektiver til APS-C-kameraer i R-serien, men R7 kan sagtens bruge de 14 RF-objektiver til full-frame, der indtil videre findes.

Med EOS R7 træder Canon igen ind i klassen for kameraer med APS-C-sensor med et brag, for selv om Canon allerede har de små M-modeller, er EOS R7 af en helt anden kaliber. Det spejlløse kamera, der har samme RF-fatning som de større full-frame-modeller i R-serien, tager tråden op fra det gamle, stærke spejlrefleks EOS 7D Mark II. Det vil dog være en underdrivelse bare at kalde det en opgradering. R7 tager et kvantespring.

Det gælder ikke mindst det formidable fokussystem, som er nedarvet fra flagskibet EOS R3. Det kan registrere og følge mennesker, dyr og køretøjer. Vi oplevede både høj hastighed og sikkerhed, når vi fx skød fugle, både og biler i bevægelse. Autofokussen skifter lynhurtigt fra ansigts- til øjegenkendelse, når personen kommer tættere på, og det samme oplevede vi med fugle, hvor først kroppen blev registret, dernæst hoved og så øjne med usvigelig sikkerhed.

Den gode autofokus understøttes af en hastighed på 30 billeder i sekundet med fuld autofokus. Da vi skød både jpeg og raw i en lang serie, fik vi 45 skud, før bufferen sagde stop. Den blev tømt på kun ni sekunder.

Designet er i stil med de større R-modeller, blot en smule mindre. Ergonomien er god, og både betjening og menu er i sædvanlig god Canon-stil. Canon har valgt at placere joysticket, som kontrollerer placeringen af fokuspunkter oppe ved siden af søgeren, hvilket er rigtig fint. Den er dog omkranset af et indstillingshjul, som gør det for let at justere eksponeringskompensation ved en fejl, når man bruger joysticket.

Dette indhold er kun for abonnenter

Log ind i Fordelszonen for at få adgang.
Er du ikke abonnent? Få fuld adgang for kun 29 kr.
  • Hent gratis e-bøger, der gør dig til en bedre fotograf.
  • Få fri adgang til alle videokurser i Lightroom, Photoshop og Elements.
  • Se lærerige videoer om kameraindstillinger og fototeknik.
  • Download gratis programmer og justeringer til billedbehandling.
  • Få bladet leveret til døren