Canon EOS R10 måler 12,3 x 8,8 x 8,3 cm. Skærmen er på 3,0 tommer og fuldt fleksibel.

3 hurtige om Canon EOS R10

Canon har gjort det nemt at skifte fra autofokus til manuel fokus med et lille håndtag foran. Vi kom dog flere gange til at skubbe til det ved en fejl.

Den elektroniske søger i Canon EOS R10 har en opløsning på 2,36 mio. punkter. Den virker dog lille.

I modsætning til EOS R7 har EOS R10 en indbygget blitz, som kan klappes op over søgeren. Den genoplader på omkring fem sekunder.

Med EOS R10 – og det lidt større R7 – har Canon nu to kameraer med APS-C-sensor og samme store RF-fatning som full-frame-modellerne i R-serien. EOS R10 giver ikke bare baghjul til flere af konkurrenterne i denne klasse, men udfordrer også i egne rækker. Det er nemlig sandsynligt, at Canon med denne tilføjelse sender EOS M-serien, der også har APS-C-sensor, ud i kulden. Det vil give god mening, for R10 føles faktisk ikke meget større end fx EOS M50 Mark II. Ergonomien er virkelig god med et dybt greb, og knapper og indstillingshjul er bedre placeret. Der er tilmed et fint joystick til at kontrollere fokuspunkter. Det er et særsyn til prisen.

R10 har samme overlegne fokussystem som R7 og ikke mindst flagskibet R3. Der er 4503 valgbare fokuspunkter, hvoraf de 651 fungerer med autofokus, der kan registrere og følge mennesker, dyr og køretøjer. Følgefokus ved action er fænomenal. Vi skød hurtige cykelryttere under Tour de France, og autofokussen registrerede lynhurtigt ansigter og øjne og var klistret til motivet i alle vores serier. I denne prisklasse kan ingen konkurrenter følge med.

Fokushastigheden bakkes godt op af serier med 15 billeder i sekundet, når man bruger mekanisk lukker og hele 23 billeder per sekund med elektronisk lukker. Med et hurtigt SD-kort kunne vi skyde 20 jpeg- og raw-filer, før bufferen sagde stop. Det tog dog kun to sekunder, før kameraet igen var klar, hvilket er rigtig fint.

Dette indhold er kun for abonnenter

Log ind i Fordelszonen for at få adgang.
Er du ikke abonnent? Få fuld adgang for kun 29 kr.
  • Hent gratis e-bøger, der gør dig til en bedre fotograf.
  • Få fri adgang til alle videokurser i Lightroom, Photoshop og Elements.
  • Se lærerige videoer om kameraindstillinger og fototeknik.
  • Download gratis programmer og justeringer til billedbehandling.
  • Få bladet leveret til døren