Det nye batteri virker i hård frost og klarer ca. 80 minutters video.

2 hurtige om GoPro HERO11 Black

Horisonten kan holdes helt lige, selv om kameraet drejes 360 grader.

Der er mere styr på støjen end før, men GoPro er stadig svagt i dæmpet lys.

Efter 16 år på markedet er det imponerende, at der endnu engang er landet et nyt GoPro-kamera, der er lidt bedre end det forrige. Vi har sammenlignet med HERO10, og det er tydeligt, at den nye model har meget bedre styr på højlys og skygger. Vi lavede ens optagelser i den lokale lystbådehavn. Nogle af de hvide både brændte helt ud med sidste års model, mens de var fyldt med detaljer i HERO11. Desuden gik vi forbi kameraerne klædt i sort, og her var der detaljer i de mørkeste områder. Med 10’eren var tøjet bare kulsort. De samme resultater fik vi på motorcykel, hvor de to kameraer var monteret. Her brændte himlen også ud i langt flere tilfælde med sidste års udgave.

Farvedybden er nu oppe på ti bit, og det betyder i teorien mange flere nuancer og finere forløb. Vi oplevede ikke den helt store forskel, men hvis man vil optage i en flad farveprofil og selv justere farverne i redigeringen, kan man få mere ud af HERO11. Hvidbalance, hudtoner og detaljegrad er i øvrigt tydeligt forbedret.

Sensoren er nu højere, så man kan tilpasse sine klip til højformat til sociale medier. Der er mulighed for meget mere vidvinkel i trin helt ud på 12 mm, og der beskæres ikke så meget som før, når man bruger den effektive billedstabilisering.

Er du stadig i tvivl, om 11’eren er en opgradering værd, skal du vide, at vi også er ret begejstrede for de tre nye indstillinger, der gør det sjovt at lave lysmaling, billygtestriber og stjernespor på nattehimlen. En nyere telefon laver også fine videooptagelser, men GoPro vinder, når det gælder størrelse, ergonomi, robusthed og evnen til at stabilisere video i maksimal opløsning.

PRIS

3490 kr.

Det syntes vi efter ...

15 minutter:

Det ydre er uændret, og vi savner magnetisk montering som hos DJI.

5 dage:

Forbedret på mange områder, men stadig sløjt til stillbilleder.

DOMMEN

+

Videokvaliteten har fået endnu et løft.

Mange gode forbedringer siden sidste år.

Det bedste actionkamera anno 2022.

-

Lyden er stadig middelmådig.

Skal skrues af og på når det flyttes mellem holdere.

KARAKTER

9,1

Specifikationer

5,3K/60 videoopløsning

27,1 mio. pixels

7,2 x 5,1 x 3,4 cm

154 gram

Testoptagelser

Dette indhold er kun for abonnenter

Log ind i Fordelszonen for at få adgang.
Er du ikke abonnent? Få fuld adgang for kun 29 kr.
  • Hent gratis e-bøger, der gør dig til en bedre fotograf.
  • Få fri adgang til alle videokurser i Lightroom, Photoshop og Elements.
  • Se lærerige videoer om kameraindstillinger og fototeknik.
  • Download gratis programmer og justeringer til billedbehandling.
  • Få bladet leveret til døren