Med dette program er din Windows-pc beskyttet mod blandt andet spionprogrammer. Når det er installeret, sætter du en skanning i gang, og så undersøger Malwarebytes dine drev og fjerner skadelige programmer.

Bemærk, at programmet opfordrer til køb af betalingsudgaven (Premium), og giver dig 14 dage til at opgradere. Du kan dog godt fortsætte med at bruge programmet efter de 14 dage og behøver altså ikke reagere på opfordringerne.