Med dette program kan du sætte en række intervaloptagelser af samme motiv sammen. Det kan blandt andet bruges til sammensatte fotos af skyerne bevægelse på himlen.

Programmet hentes som en zip-fil.  Vælg den, som passer til din computer, fx StarStaX-0.70_Win64.zip. Når filen er hentet pakker du den ud. På Windows højreklikker du på filen og vælger  Udpak alle.... Klik dig frem til undermappen, hvor filen StarStaX.exe ligger og dobbeltklik på den.

Det kan være nødvendigt at installere pakken Microsoft Visual C++ Redistributable. Denne fil ligger i roden af den udpakkede fil, og filnavnet begynder med vcredist_.