Mængden af billedstøj er noget, vi ofte dømmer kameraer ud fra her på Digital FOTO. Det opstår oftest, når man skruer lysfølsomheden, altså ISO, langt op. Når det sker, vil man få korn på sine billeder, og det kan give ærgerlige resultater. Heldigvis er der mulighed for at udføre digitale mirakler – her viser vi dig, hvordan du kan reducere billedstøjen ganske betragteligt i Photoshop.