Billedprogrammet ACDSee Photo Studio klarer stort set alle de opgaver, du har brug for som fotograf. Ligesom Lightroom er det et suverænt organiseringsprogram med masser af justeringsmuligheder til fx raw-filer, og ligesom i Photoshop kan du arbejde i lag og lave effekter.

Det er også et godt supplements til andre gode programmer. ACDSee Photo Studio er fx en lynhurtig billedfremviser, som gør det nemt at se en stor samling billeder igennem og sortere de bedste fra, inden du arbejder videre med dem i ACDSee Photo Studio eller et andet program.

Vi har lavet en aftale med ACDSee, så du som abonnent på Digital FOTO kan få ACDSee Photo Studio Ultimate 2018 gratis i et helt år, hvilket under normale omstændigheder ville koste cirka 500 kroner.

ACDSee Photo Studio er til Windows-computere og fås i flere versioner, og her får du den store Ultimate-udgave, der gør det muligt at arbejde med lag.

Flere fordele med ACDSee Photo Studio

Programmet er nemt at bruge og logisk opbygget i moduler til organisering, billedvisning, justerng af fx raw-filer og redigering, hvor du kan arbejde i lag og tilføje effekter.

En del af dit abonnement: Hent e-bog, der giver dig flottere landskabsbilleder

I videoen herunder hjælper vi dig i gang med at bruge programmet.

Når du har brugt ACDSee Photo Studio Ultimate 2018 gratis i et år, vil programmet spørge dig, om du vil fortsætte med at bruge det mod betaling. Du kan frit sige nej til dette tilbud.

Bemærk, at 2018-versionen ikke understøtter raw-filer fra de nyeste kameraer.

Sådan får du programmet

Når du klikker på Hent, kommer du til ACDSees side, hvor du udfylder navn og e-mailadresse. Klik på Submit, så bliver du tilmeldt ACDSees nyhedsbrev og modtager en e-mail med et link til at hente programmet. I e-mailen får du også en produktnøgle, du skal bruge, når du har installeret programmet..

Tjek din mail, hvor du klikker på Download Now for at hente programmet.

Når du har installeret programmet, åbner du det. Her bliver du mødt af en boks, hvor du opretter en konto hos ACDSee. Indtast din e-mail-adresse, og klik på Continue.

Nu bliver der sendt en midlertidig adgangskode til din e-mail. Tjek derfor din e-mail. Kan du ikke finde en mail fra ACD Systems, så tjek i din spam-mappe. Kopiér den midlertidige adgangskode, og sæt den ind i feltet temporary password (required). Skriv dit fornavn og efternavn i felterne nedenunder, og klik på Continue.

Nu kan du vælge at ændre din adgangskode ved at taste den i de to felter og klikke på Continue. Klik på Skip, hvis du ikke vil skifte adgangskode.

Markér feltet Enter License Key, og kopiér produktnøglen fra din første e-mail fra ACDSee Systems. Den er på 48 tegn. Sæt produktnøglen ind under Enter License Key, og klik på Continue.

Nu genstarter programmet, og du kan bruge det i et år.

Dette indhold er kun for abonnenter

Log ind i Fordelszonen for at få adgang.
Er du ikke abonnent? Få fuld adgang for kun 29 kr.
  • Hent gratis e-bøger, der gør dig til en bedre fotograf.
  • Få fri adgang til alle videokurser i Lightroom, Photoshop og Elements.
  • Se lærerige videoer om kameraindstillinger og fototeknik.
  • Download gratis programmer og justeringer til billedbehandling.
  • Få bladet leveret til døren